Julie Peter
Artist’s Statement
Biography
Julie Peter (1985) Bor og arbejder i København, Berlin og Hjørring. Hun er uddannet fra Weissensee Academy of Fine Arts in Berlin (i 2022), og har desuden en BA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi .
Julie Peters værker undersøger det drama, der opstår når det intime private rums materialer møder de klassiske kunsthistoriske rums materialer og normer. Igennem mødet mellem bronze og marmor, og de hjemlige materialer, såsom tuftede tæpper og polstringer, som vi lever med, nedbryder Julie Peter de traditionelle opfattelser af, hvad der er "værdigt" eller "gyldigt" kunstmateriale i det offentlige rum. Motivisk ses gentagne bølger og rytmer, der afspejler de industrielle metoder, der er brugt i værkerne, som på samme tid udsender en kold og latent vold og en forførelse. Den konstante transformation, som værkerne gennemgår på grund af materialevalg og produktionsmetoderne, hvor tegninger på sten ender på papir og ostevoks bliver til bronze, smitter af på tilgangen til kunsten. Værkerne søger at skabe en mere meningsfuld og komfortabel oplevelse i offentlige rum, også for dem, der føler sig intimiderede af de rum, hvor kunst normalt optræder. På den måde udviskes grænsen mellem det binære perspektiv, som vi tilgår verden med, hvor den konstante forhandling mellem dig og mig, mellem det "uddannede" jeg og vores indre "slyngel" udspilles. Modsætningerne mellem vores overbevisning og adfærd afslører en akavethed, en humor, der afspejler menneskets sårbarhed.
Interessen for materialeclash og optiske effekter spejles i Julie Peters tilgang til det grafiske tryk. Her kombinerer hun forskellige metoder for at skabe dybde og overflader, der understreger illusionen om tredimensionalitet gennem visuelle ledetråde , såsom Manier Noir (den Sorte Methode, litografi) silketryk med glans eller velour, kozo-papir med flere lag eller selvlysende pigmenter.
De samme teknikker inddrager hun, når hun skaber værker i tufting og arbejder skulpturelt, hvor kombinationen af materialer, teknikker og overflader, giver værkerne en taktilitet, der skaber en fornemmelse af fysisk tilstedeværelse.
Julie Peter har udstillet på: Home away from home, udsmykning, Regionshospital NJ, DK (2023) , 2022 Sanondergegenwart, Hamburg, DE (2022), Positions, Berlin Art Fair - Berlin, DE (2022), Yet Yet, Kühlhaus - Berlin, DE (2022), Ipso Facto, Kühlhaus – Berlin, DE (2021), Wechselraum, Mein Blau – Berlin, DE (2019), Living/Leaving, Art Week – Berlin, DE (2018), Eat Me, Kulturfolger – Zürich, CH (2018), Soft bounderies, Metamatic TAF – Athens, GR (2017), Meet More Critics. Pavilion Kreuzberg – Berlin, DE (2017)
Showing all 6 artworks